Du skal ikke mange generationer tilbage i tid her i landet, før pasta ikke var noget, der blev serveret i hjemmene. Dem, der spiste ude, fik som regel god dansk mad de steder også, måske fransk, hvis det var meget fint. I dag kan de færreste forestille sig at leve uden det italienske køkken. Det kan være det helt klassiske med pizza, som de fleste nyder, og som mange enten bestiller tit eller går ud for at spise, men det er også de mange pastaretter, der har gjort sit indtog.
De fleste spiser efterhånden pasta med kødsovs tit og ofte, men det italienske køkken er så meget mere end lige disse to retter. Desuden er der store forskelle på, hvordan en god kødsovs ser ud, og det betyder meget, hvilken slags pasta, der bruges. Det er en videnskab. Og derfor er der store forskelle fra det lokale pizzeria til den italienske restaurant, når det kommer til menuen.
Med pizzaen kan der leges
I Italien er der ikke mange forskellige pizzaer. Der er de få med bestemte ingredienser, og det skal der ikke pilles ved. Det er nærmest helligbrøde. Men som pizzaen rejste ud i verden og med god grund blev meget populær, så begyndte verden at lege med den. Den simple brøddej med tomat og ost kunne sagtens rumme andre ingredienser. Både selve dejen, der kan laves på mange måder, men forskellige typer af mel og med forskellige olier, men også fyldet, der kan indrettes efter andre smagsløg, ingredienser og bare lysten til at prøve noget nyt.
Det gør blandt andet, at mange danskere har nogle ideer om, hvad en klassisk pizza har af fyld. Det er på ingen måde det, en italiener mener om den samme ret. Rejser du til Italien og vil have pizza på en restaurant, så får du ikke det samme som her. Begge steder kan du dog få rigtig gode oplevelser, det kan bare ikke sammenlignes. Og det er en vigtig pointe, når det kommer til kokke. De rejser rundt i verden og bliver inspireret, og så tager de retter med hjem, som de tilpasser det lokale.
Nye retter opstår på denne måde, og det er en hyldest til dem, der har fundet på retter ude i verden, og en hyldest til dem, der tager dem med til andre lande.