Madoplevelser, du rejser efter

Michelin har lavet deres ikoniske og verdenskendte guide, og tre stjerner betyder, der er tale om en restaurant, der er værd at rejse efter. Ikke uden grund. Det er ikke bare mad, det er oplevelser for alle sanser. Det er bæredygtigt med egne drivhuse og grønne urter, der plukkes ved den nærmeste strand. Her er tallerkenen ikke kun tilpasset typen af mad ved sin farve og størrelse, men dens temperatur afspejler den mad, du skal spise.

Måske får du et par handsker som på Alchemist, så du kan sidde med din egen lille snebold af smag og oplevelse, eller måske er din mad en let sfære, der er lavet af en lokal ost, som El Bulli havde på deres menukort.

For det er mere end bare mad. Det er oplevelser, du får, og alt er ikke, som det ser ud til. Det, du tror er en muslingeskal, er spiseligt og passer til muslingen. Dine sanser forvirres, og det grønne smager af dessert, mens desserten er salt og af kød.

Her kan de bedste kokke i verden trylle og narre deres publikum, og alle elsker de oplevelser, der er som intet andet.